Menu

Status for 1. og 2. senior

14. juni 2015 kl. 23:40
Denne weekend blev de sidste kampe i puljerne spillet og begge hold rykker op samt går videre i kampen om hvem der skal være vinder af rækken.

1. Holdet:
Den sidste kamp var et lokalopgør om førstepladsen mod Liria fra Hjortespring. Mange havde åbenbart set frem til det, da ca. 325 tilskuere var mødt frem for at overvære opgøret. 
Vi må jo nok indrømme, at Liria kom bedst fra start. Deres presspil medføre, at vi har svært ved at få bolden ud af egen banehalvdel. Efter 8 minutter spiller Liria's højre fløj en spiller inde i feltet, der er helt fri. Viskær redder dog skuddet mesterligt. I mange situationer har vi kun Christo og Jeppe på midtbanen og det er åbenbart ikke nok til at få spillet til at hænge sammen. Vi har dog også nogle farlige forsøg i f.eks. det 12. og 15. minut. Liria's keeper virker usikker i nogle af hans indgreb, måske en ide med nogle langskud. I det 15. minut får en Liriaspiller det gule kort og dermed 10 minutter på bænken. Liria har dog så meget momentum at det ikke lykkes at udnytte overtalssituationen. Halvlegen slutter målløs og det skal vi vist være glade for.
VB kommer bedst fra start i 2. halvleg og vi presser. Et boldtab højt oppe på banen i det 53. minut giver dog Liria en kontra, som resulterer i et flot gennemspillet angreb med scoring til 0-1. Liria's mange tilskuere jubler gevaldigt, skal det virkelig lykkes for dem at få oprejsning efter nederlaget på hjemmebane tidligere på sæsonen. Under angrebet opstår der åbenbart en episode mellem Payman og en Liriaspiller inde i feltet, som dommeren taksere til rødt kort. Så er VB pludselig kun 10 mand, ærgeligt nu hvor drengene lige havde fået overtaget. Ulykkerne er dog ikke helt overstået endnu, da vi løber ind i et gult kort ti minutter senere. Så er vi helt nede på 9 mand de næste ti minutter og nu ser det lidt sort ud. Selv vores altid positive idrætskonsulent Pia Bagger havde svært ved at tro på at opgøret ender til fordel for VB. Drengene kæmper dog videre og Liria lukker os reelt ind i kampen. De tror måske de kan hive sejren hjem på rutinen og holder op med at løbe for hinanden. Der opstår nu flere situationer hvor VB appellere for straffe. Det tætteste vi kommer i første omgang er et frispark lige uden for feltet, som desværre ikke omsættes til mål. I anden omgang får vi så et indirekte frispark i målfeltet, som desværre heller ikke omsættes til mål. Tredje gang er åbenbart lykkens gang, da vi i det 71. minut så endelig får det straffe vi har appelleret for i flere omgange. Mauricio udligner sikkert til 1-1 og jublen er stor. VB har nu mega momentum og tror på muligheden for sejr. I det 88. minut tilspiller VB sig en kæmpe chance, som desværre ikke omsættes til mål. På dette tidspunkt begynder de fleste tilskuere nok at indstille sig på at opgøret ender uafgjort og Liria dermed snupper førstepladsen i puljen. Der er dog en spiller der vil det anderledes. Minuttet senere er der hjørne til VB og vi oplever nu en individuel præstation ud over det sædvanlige. Jeppe sender en høj bold ind i feltet uden for alles rækkevidde, der tilsidst dykker og skruer ind i det lange hjørne højt oppe i målet til 2-1. Jublen var enorm og det må være en meget bitter pille for Liria at sluge. Liria kan dog kun takke sig selv for dette dumme nederlag og vi håber på at de nu har fået et VB 1968 kompleks til de kommende kampe i SS. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys vil Payman selvfølgelig hævde, at hans røde kort var en taktisk genistreg der lagde fundamentet til sejren.
Dommertrioen i form af Per Skovhave Sørensen, Danny Jourdain og Ibrahim Uthman blev udsat for et stort pres af de mange tilskuere samt fra udskiftningsbænkene. Så det er en klar overdrivelse, at påstå at opgøret var en helt almindelig dag på kontoret. De valgte at give nogle henstillinger ind imellem i stedet for at fløjte kampen i stykker, så jeg syntes at præstationen var mere end godkendt under svære betingelser. 
Vinderen af rækken Serie 1 afgøres mod Køge BK lørdag den 20. juni kl. 16:30 på Ølstykke Stadion.
2. Holdet:
Den sidste kamp mod Femhøj bliver et tæt opgør hvor drengene taber 3-2 på udebane. Hasanain der netop er skadesfri scorer begge mål. Femhøj får derved flest point, men kan ikke rykke op eller deltage i kampen om vinderen af rækken samlet da de har trukket et højere rangerende hold i løbet af turneringen. 
2. Holdet skal nu spille kvalifikationskampe til Final 4 hvor vinderen af rækken Serie 4 findes lørdag den 20. juni på Ølstykke Stadion. Første kvalifikationskamp er mod VTF (Vejby/Tisvilde) tirsdag den 16. juni kl. 19:00 på Vejby Idrætsplads. Det bliver så første gang VTF prøver at tabe en kamp i denne turnering.

Luk