Menu

1. Holdet - Status for træningskampene

22. februar 2015 kl. 15:25
Der er et stykke vej endnu, men det begynder så småt at gå i den rigtige retning.
Efter tre træningskampe ud af ni planlagte er det vel på tide at lave status. Den første træningskamp ude mod B1903 (DS) spiller vi en flot første halvleg og har klart de største chancer, men den ender desværre uafgjort. Vi mangler lige den sidste skarphed foran mål, men det er Orhan sikkert bedre til at forklare end vores udsendte medarbejder. I anden halvleg falder niveauet desværre og vi bliver straffet effektivt på et par forsvarsfejl til slutresultatet 2-0 til B1903.

Så er det VLI på udebane der spiller i Serie 1 under DBU København. Ingen ved hvad VLI er en forkortelse for, men det er såmænd Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Idrætsforening, jaja vi er sku i fornemt selskab indimellem. Kampen udvikler sig til lidt af et mareridt, hvor vi i bund og grund taber til os selv over en dårligere modstander. Indstillingen til at vinde mangler og VLI laver fire kasser på simpelt, men effektivt fodbold. Fosu brænder også et straffe, så det er åbenbart en af de dage hvor intet vil lykkes.

Så er der revanceopgør mod VLI på hjemmebane. Forskellen fra sidst er at vi stiller i en stærkere opstilling med blandt andet Kadir, Brian Viskær og Brian Nielsen. Vi formår at lægge et større pres på VLI, som de åbenbart har svært ved at finde et modtræk imod. Så begynder vi også at tilspille os nogle chancer, specielt Brian Nielsen spiller VLI's forsvar tyndt. Han har en stor aktie i de efterfølgende scoringer med tre assist og er også tæt på selv at komme på scoringstavlen. Orhan laver en kasse og tanker forhåbentlig selvtillid til de kommende kampe. Røde laver to kasser og er tæt på hattrick da et langskud går lige forbi trekantssammenføjningen. Tilsidst går vi lidt ned i gear, men VLI bliver ikke lukket ind i kampen og det lykkes aldrig for dem at blive rigtig farlige.

Luk