Menu

1. Holdet vinder igen

22. august 2014 kl. 22:55
Denne gang var det Ledøje-Smørum det gik udover på udebane.
Mauricio startede med en scoring til 0-1 efter 35 minutter. Ledøje-Smørum udlignede lige før pausen med et fremragende langskud til 1-1. I det 60. minut i anden halvleg scorer Jeppe til 1-2 direkte på frispark. Benja lukker og slukker i det 85. minut med et hovedstød til 1-3. Ledøje-Smørum fik to gule kort i anden halvleg og var på et tidspunkt kun 9 mand på banen. VB fik ingen kort, men nu var Payman også hæmmet af en hæs stemme. Atter kan drengene trække sig tilbage som ubesejrede og sætte yderligere tre point ind på kontoen. Denne gang manglede der kun 3 stamspillere i modsætning til 7 sidste gang, så skadessituationen er i klar bedring. 25 af vores tilskuere havde også fundet vej til udebanekampen, så stor tak for støtten!

Dommertrioen med Cem Irfan Caner i spidsen samt de to linievogtere Faruk Türkyilmaz og Kern Olesen håndterede kampen på glimrende vis og efterlader et rigtig godt indtryk. Desuden var de to teknisk betonede hold kommet for at spille fodbold og havde derfor stor ære af en seværdig og fair spillet kamp. Læs også referatet på LSF's hjemmeside.

Herligt at selvtilliden er i top før lokalopgøret mod AB på hjemmebane lørdag den 30. august kl. 14:00, der iøvrigt tabte 2-1 til Brede i deres premierekamp.

Luk