Menu

1. Holdet rykker ned i Serie 1

01. juni 2014 kl. 00:03
Så sluttede eventyret efter fire sæsoner i DBU Sjællands fornemste række Sjællandsserien
Den første sæson (2010/11) i SS sluttede holdet på en flot fjerde plads som det bedste resultat med flot teknisk fodbold, der er holdets varemærke. I de følgende sæsoner blev holdet sat under pres primært grundet manglende kondition, der ofte fik kampene til at tippe over til modstandernes fordel i 2. halvleg. Den manglende kondition øgede også skadesfrekvensen, hvorved truppen de sidste sæsoner i SS havde problemer med at genetablere en sammenspillet trup. Den forrige sæson (2012/13) reddede vi os lige over nedrykningsstregen i den sidste kamp, men anden gang gik det altså ikke. Efter en efterårssæson hvor vi sluttede lige under nedrykningsstregen, men stadigvæk i kontakt med midterfeltet havde vi foråret til at rette op på skaden. Overmagten var dog for stor og med 10 tabte kampe samt en enkelt uafgjort var Serie 1 en realitet.

Af positive ting, så gik vi videre i Pokalen ved at slå Serie 1 holdet Jyllinge FC 5-6 på udebane den 28. maj. Efter 2-2 i den ordinære spilletid og igen mål i overtiden skulle kampen afgøres ved straffesparkskonkurrence. Her var Viskær på målet helt forrygende og 1. holdet kunne trække sig sejrrigt tilbage.
Luk