Værebro Park blev i bogstaveligste forstand etableret på en pløjemark. De første 28 beboere flyttede ind i nr. 2 den 1. december 1966. Det var noget af en udfordring da byggeriet stadigvæk var i fuld gang. Pløre og murbrokker var dagligdag, men for børnene var det et rent slaraffenland. Desuden væltede den store kran ovenikøbet ned i Blok 1, men som en beboer udtrykte det: "Heldigvis i den ubeboede del". Det var først i 1968 at bebyggelsen omsider blev færdig og der virkelig kom gang i klublivet. Boligselskabet gav desuden tilsagn om at støtte klubber over en vis størrelse, hvilket også stimulerede et blomstrende klubliv.

Lige siden Tom Fogelberg flyttede til Værebro Park havde han tumlet med ideén om at stifte Værebro Boldklub grundet hans store interesse for fodboldspillet. Et friarealmøde om byggelejepladsen skulle dog vise sig at blive starten på realiseringen af Værebro Boldklub, da nogle unge mennesker foreslog oprettelsen af en fodboldklub. Selvom AB lå på den anden side af Ringvej 4, så mente Tom også at de som storklub havde svært ved at garantere alle medlemmerne en mulighed for at spille turneringskampe. Sidst, men ikke mindst, så var der også en god portion lokalpatriotisme i at Værebro Park havde sin egen fodboldklub, der kunne repræsentere bebyggelsen når man drog afsted for at spille fodbold mod fremmede klubber. Udover Tom Fogelberg så støttede blandt andet Torkild Svendsen og Kjeld Elgård Pedersen også idéen. 

Den 15. oktober 1968 startede Værebro Boldklub officielt med Tom Fogelberg (nr. 146) som formand og Torkild Svendsen (nr. 146) som kasserer. Kjeld (nr. 148) annoncerede tilblivelsen af den nye boldklub i Værebro Park Posten, hvor han allerede var aktiv skribent. Man startede blødt ud med træning hver søndag fra kl. 10 til 11:30 oppe på friarealet for drenge i alderen 7 til 17 år. 

Der var mange udfordringer i at starte en ny fodboldklub og som Tom Fogelberg udtrykker det: "Så var der mange børnesko der først skulle gås til". Den spæde klub mødte også kommunal modstand fra Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune, da man syntes det var forkert at etablere en ny fodboldklub så tæt på Akademisk Boldklub og Stengården Boldklub.

I starten af 1969 fik Værebro Boldklub flere forespørgsler fra fodboldinteresserede voksne angående oprettelse af et seniorhold. Man ophævede derfor 17 års grænsen, så det nu var muligt at danne seniorhold.

Indmeldelse kunne foretages hos Tom Fogelberg, Værebrovej 146, 1-7 og det gik åbenbart rigtig stærkt. Foråret 1969 var man oppe på ca. 21 seniores og ca. 30 drengespillere. Kontingentet var for seniorspillerne 30 kr. pr. kvartal og drengene betalte 5 kr. månedligt.

Tom var en driftig herre der forsøgte at hyre medlemmer via Værebro Park Posten. Han appellerede til den dårlige samvittighed mht. ringe kondition og begyndende bilmave. Han lovede til gengæld, at et medlemskab ville resultere i at man blev et rigtigt mandfolk med en glimrende fysik, som ens kone ville være begejstret for at vise frem.

Boldbanerne

Friarealet lå udfor den nuværende terrasse og fire stolper blev brugt til at markere målene. Friarealet blev brugt flittigt, da stort set alt græsset var slidt af. Tom Fogelberg søgte den 5. marts 1969 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune (FIG) om at få tildelt boldbanen ved Bagsværd Skole som hjemmebane. FIG kunne dog ikke imødkomme kravet da ingen af boldbanerne var ledige og henviste til de to lokale klubber Akademisk Boldklub og Stengården Boldklub. Den 19. maj samme år kunne FIG dog godt afse en enkelt træningstime om ugen på Bagsværd Skole. Ved samme lejlighed udbad de sig klubbens love, bestyrelses- og medlemsliste samt opkrævede kontingent på 25 kr. Værebro Boldklub var nu ordinært medlem af FIG og kunne derfor på lige fod med andre klubber søge om passende faciliteter samt støtte.

Den 20. maj fik man også beviljet to flyttelige håndboldmål til friarealet, det forudsattes dog at Værebro Boldklub selv skaffede målnet. Byggeriet af Værebro Skole var også i fuld gang, hvilket også omfattede anlæggelse af to boldbaner.

  
Aftalen var dog at boldbanerne ikke måtte benyttes før 1970, men klubbens medlemmer havde åbenbart lidt svært ved at forstå budskabet. Lejerforeningen i Værebro Park havde forhandlet om Værebro Boldklubs benyttelse af boldbanerne og var bekymret for at aftalen faldt på gulvet hvis man ikke overholdt dette krav.  

De første turneringskampe under Sjællands Boldspil-Union (SBU) blev spillet nede på Bagsværd Skole's boldbane (hjørnet ved Vadstrupvej og Granvej).

Klubhuset

I starten havde Værebro Boldklub ingen klubfaciliteter. Møderne afholdtes i mødelokalet i den blå gang eller hos et medlem. Nogle gange skiftede et gæstende hold tøj i en af medlemmernes lejlighed. Da Byggelegepladsen blev opført fik Værebro Boldklub et mindre lokale i forlængelse af staldbygningen. Det blev taget i brug i 1973 og bestod af en forstue på 8,8m², et omklædningsrum på 11,5m², toilet samt bad med fire brusere. Dog var den sidste bruser adskildt fra de øvrige med et badeforhæng. For der sad "Tykke Kaj" med sit køleskab og solgte øl/vand til spillere samt tilskuere.

De næste tre år arbejde man på en udvidelse af klubhuset. Tegninger og byggetilladelsen var på plads, da man opdagede at jordbundsforholdene krævede meget omfattende og bekostelige funderingsarbejder. Man foreslog derfor i stedet en færdigbygget kontorbygning der skulle opstilles på jernbanesveller. AVP støttede idéen og endnu engang blev der søgt om byggetilladelse hos kommunen. Da den midlertidige byggetilladelse forelå godkendte AVP's, DAB's og GAB's bestyrelser efterfølgende projektet. I 1977 kunne man så indvie udvidelsen af klubfaciliteterne der bestod af endnu et omklædningsrum på 11m² samt en kantine på 33m². I kantinen var der desuden indrettet en mindre kiosk. Denne udvidelse var et stort fremskridt og det sociale liv i klubben blomstrede. 

I 1996 startede man så på den anden udvidelse af klubben, der bestod af en ny kantine. Et projektforslag blev udarbejdet og AVP's, DAB's og GAB's bestyrelser godkendte projektet samt bevilgede 235.000kr. Byggetilladelsen blev givet samme år i august, men det var dog først i 2000 at man kunne tage det nye klubhus i brug. Medlemmerne etablerede sivebrønden, mellemgangen til det gamle klubhus osv. Den gamle kantine blev i stedet omklædningsrum og det tilstødende omklædningsrum fungerede nu som mellemgang med holdskabe osv.  

Klubbens spilledragt

På generalforsamlingen den 1. december 1969 vedtog man klubbens første love. Her kunne man blandt andet læse, at spilledragten bestod af hvid trøje, hvide bukser samt røde strømper. Mange af spillerne klagede dog over at de hvide bukser var svære at få rene. Tom Fogelberg foreslog derfor blå trøje, røde bukser samt røde strømper, men bestyrelsen mente dog at problemet skyldtes at kvaliteten af spilledragten simpelthen var for dårlig. I 1973 erkendte bestyrelsen tilsidst at spilledragten var både upraktisk og kedelig.  Herefter begyndte arbejdet mod indførsel af nye farver i Værebro Boldklub. Som udgangspunkt skulle man fortsætte med hvide bukser, mens trøjen og strømperne var til diskussion. 1. Holdet fik ny sponsor til sæsonen 1978, nemlig BAGSVÆRD RADIO, så spilledragten for dette holds vedkommende herefter var rød trøje, røde bukser og røde strømper. Det var dog først i 1988 ved en større revision af lovene, at den nye spilledragten blev formelt godkendt, nemlig rød trøje samt røde bukser. Sjovt nok glemte man at nævne strømperne i denne sammenhæng, men de forblev røde.

Klubbens logo

Da Kjeld Elgård Pedersen ikke påtog sig nogen af de tunge bestyrelsesposter ved klubbens opstart, gik han i stedet i gang med at tegne klubbens logo der var udformet som et skjold. Efter behørig godkendelse af bestyrelsen blev det udarbejdet af et eksternt firma og påsyet de første klubtrøjer. Logoet kan ses på 6 af spillerne på billedet af 1. holdet fra 1969.

Kjeld var teknisk tegner og havde svært ved at tøjle sin kreativitet. Allerede det efterfølgende år 1970 blev der fremstillet et nyt logo. Atter godkendte bestyrelsen det nye forslag og det blev udarbejdet af et eksternt firma. Det mere klassiske runde logo blev herefter anvendt i gennem en længere årrække. 

Dernæst malede Kjeld logoet på en rund krydsfiner plade (ca. 60 cm diameter), som blev opsat på gavlen af kontorvognen der blev betalt af Afdelingsbestyrelsen og opsat af Bilsby i Birkerød som kantine og omklædningsfacilitet. Logoet kan ses på billedet af drenge fra 1978. Tilsidst lavede Kjeld et udkast til en knaphulsnål, som ligeledes blev godkendt af bestyrelsen og derefter fremstillet.

 

Da man begyndte at trykke logo direkte på trøjen blev der lavet et simplere udgave til dette formål. Den sidste udgave kom i 2013:

Sponsorer

Da klubben startede var øl og fodbold to uadskillelige størrelser. Det var derfor naturligt at den første sponsor var indehaveren Hr. Aage Vincent af Jacksons Bodega, Søborg Hovedgade 62. Sponsoraftalen blev indgået den 15. februar 1972 med Leif Hansen som mellemmand. Et kampsæt til 1. Holdet var det første synlige resultat, men ungdomsafdelingen fik også hjælp. Desuden sponserede Vincent også en udendørs fodboldturneringen 'Jacksons Cup' der afholdtes den 7.-12. august 1972 af klubberne Stengården BK, Høje Gladsaxe IF samt Værebro BK i fællesskab. I 1974 lykkedes det Gunnar Konradsen at overtale værtshuset Piraten (nu Bahaba Bar) til et sponsorat af det nystartede old boys hold. Senere fulgte Cocktail Baren osv. Sidenhen har den nyeste forskning vist at øl i moderate mængder er bedre til at genoprette væskebalancen end vand efter en fysisk præstation. Så hvad de viste dengang, bakkes nu også op af videnskaben.

Allerede i 1974 ledte 1. Holdet efter en ny sponsor, men det var først i 1978 at Bagsværd Radio sponserede et nyt kampsæt. Værebro Park støttede også mange ungdomshold op gennem årene. Ellers var det mange lokale virksomheder i området der gav Værebro Boldklub en hjælpende hånd med et kampsæt osv. Fra 2000 begyndte pizzeriaer og grillbarer at dominere rent antalsmæssigt og øllet trådte lidt i baggrunden.

Boldspil og bebyggelsen

Det frie initiativ rådede som altid i Værebro Park med hensyn til udøvelse af det ædle spil fodbold. Foråret 1970 tog en gruppe drenge i 10-12 års alderen initiativ til en træningskamp mod Gentofte-Vangede's 2. drenge. Uniformeringen klarede de nemt. Drengene samlede et passende antal undertrøjer sammen, hvorefter en af drengenes mødre farvede dem sorte. Drengene havde trænet et par dage før to fædre transporterede dem til kamppladsen. Efter en hård og svedig dyst blev "Sorttrøjerne" dog sendt hjem med et 5-0 nederlag. De havde dog ikke opgivet ævred af den grund, men søgte efter en træner i Værebro Park Posten.

I Værebro er der altid spillet meget fodbold lige siden bebyggelsen fik sine første tilflyttere. Det har som oftest foregået oppe på friarealerne, men også mellem boligblokkene hvilket har ført til klager fra beboerne. Mange gange kunne man se en opfordring i Værebro Park Posten mht. at benytte de godkendte arealer til boldspil.

Afdelingsbestyrelsen (AVP) og Blokrådene i Blok 1 samt 2 besluttede at opføre en indhegnet boldbane på græsarealet bag Materialegården for at komme problemet til livs. Den blev indviet i 1997 og herefter kunne børn og andre barnlige sjæle dyrke boldspil under uformelle former uden at genere deres medbeboere. Værebro Skole etablerede også en såkaldt multibane hvor det også var muligt at dyrke boldspil. Senest etablere Værebro's fritids-/ungdomsklub Byggeren en 3-mands kunstofbane med bander i 2011. Den bliver også flittigt brugt og Værebro Boldklub benyttede den blandt andet ved afholdelsen af Fodboldskolen i 2012.

1. Holdets placering i serierne gennem tiderne

1. Holdet har altid været tilmeldt DBU Sjællands turnering siden 1969, bortset fra i 2001 og 2002 hvor de spillede i en privat turnering (A rækken). I 1969 fandtes der ikke en Serie 6, hvilket er årsagen til at holdet startede i Serie 5. Tredie gang var åbenbart lykkens gang med hensyn til oprykning til Serie 3 i 1992, da det endelig lykkedes at bide sig fast. Tre år senere rykkede holdet op i Serie 2, hvor spændende lokalopgør mod Gladsaxe-Hero stod på menuen. En markant profil i denne periode var den spillende træner Jesper Hendriksen. Efter tre år i Serie 2 gik luften dog af ballonen og Værebro kom ud for en større deroute der endte med at man ikke stillede med hold til DBU Sjællands turnering i 2001 og 2002. En ny generation med Kamran Azam i spidsen tog over i 2003 og startede en imponerende sejrsrække. I 2005 endte man dog på niende pladsen i Serie 4, som følge af disciplinære problemer hvor Værebro blev taberdømt i de sidste 10 kampe. I 2008 spillede man også i Serie 3 i forårssæsonen og vandt puljen. Herefter blev sæsonen ændret til efterår/forår. I 2010 kulminerede sejrsrækken da det lykkedes at rykke op i Sjællandsserien, hvilket er DBU Sjællands fornemeste række. Næste trin er Danmarksserien der afvikles i DBU regi, men her må der kun foretages tre udskiftninger i løbet af en kamp. Desuden er der også krav til banen mht. indhegning, hvilket kan medføre at hjemmebanen må flyttes til Bagsværd Stadion eller Gladsaxe Stadion hvis der ikke kan opnås dispensation.

Formænd gennem tiderne

Frank Jespersen var nok kortest tid formand i klubbens historie. Han spillede på 1. Holdet og i en træningskamp mod Oldboys allerede 14 dage efter udnævnelsen var han så uheldig at brække skinnebenet i et sammenstød med Oldboys målmanden Christian Just. Så stoppede det formandsskab brat og et længere sygdomsforløb tog over...

Kasserer gennem tiderne

Kilder til Værebro Boldklub's historie: Værebro Park Posten, Bagsværd Folkeblad, Bagsværd-Søborg Bladet og Gladsaxe Bladet. Sidst, men ikke mindst, en tak til alle dem der har hjulpet med stort som småt, dog vil jeg gerne takke specielt Mogens Roth, Torkild Svendsen, Tom Fogelberg og Johnny C. Hansen for deres store hjælp. Henvendelse til jorgen.franck@privat.dk hvis du har nogle flere detaljer.